Premium Rabarber Gin er lavet på basis af min Premium Dry Gin.

I stedet for havtorn og æbler som destilleret med i Premium Dry Gin er rabarbersaft brugt til at fortynde ginen efter destillation.

Rabarbersaften giver en smuk rød farve, lidt sødme og ikke mindst en karakteristisk frugtig syre uden at give afkald på den klassiske enebærsmag.

Brug den i en sommer G&T med en neutral tonic og garner med frisk rabarber og en lille Kvist rosmarin.

Produceres i partier a ca 200 stk.

Indeholder ingen tilsætningsstoffer og er derfor følsom overfor UV lys som vil afblege ginen. Placer derfor på et mørkt sted.

Produktionen af Premium Rabarber Gin er stoppet for 2018, men den kommer stærkt tilbage til sommeren 2019.

Det blev til i alt ca 450 flasker fordelt på 2 partier.