GIN

Med denne gin har jeg villet skabe en enkel og elegant London Dry Gin, som i stil med Østersøens Brænderis andre produkter er genkendelige og klassiske i udtrykket og produceret af de bedste råvarer i en meget høj kvalitet.

Flasken og proppen er valgt for at lede tankerne hen imod en gammel brændevinsflaske og den er beklædt med silketryk for at understrege den klassiske enkelthed af produktet den indeholder. 

Ginen har et udtalt enebærpræg som jeg har balanceret med en frugtighed og sødme som man sjældent finder i en “Dry Gin”, hvor intet ud over vand må tilføres efter destillation. 

Ingredienserne er ud over den obligatoriske enebær, koriander, angelikarod, lakridsrod, mynte og citronskal. Disse meget klassiske gin-ingredienser er parret med lokale hyldeblomster, havtorn og stikkelsbær. 

Stikkelsbær er en udsædvanlig gin-ingrediens, men det er en jeg længe har haft i baghovedet som noget der kan tilføre en lækker frugtighed og diskret bitterhed som komplimenterer bitterheden i en tonicvand.

Smagsoplevelsen har jeg arbejdet på at skulle være harmonisk, hvor ingen af ingredienserne ud over enebær og citrus “rager” for meget op for ikke at kompromitere den klassiske smag, men i stedet komplimentere hinanden. 

Det er harmonien i smagene som er kunsten ved at lave gin og det synes jeg har lykkedes med til fulde i denne gin, som endda går an at drikke ren over is.


PREMIUM DRY GIN

Premium Dry Gin er Østersøens Brænderis flagskib.

Med Premium Dry Gin ville jeg skabe en spændende og kraftfuld Gin af typen London Dry. Den skulle kunne smage igennem f.eks. en tonic og indeholde så mange lokale ingredienser som muligt uden at gå på kompromis med det klassiske udtryk.

Resultatet er en gin der er utrolig kraftfuld med en god frugtigighed og et markant citrus- og enebærpræg. Perfekt til en klassisk G&T, hvor en neutral tonic, som komplimenterer de delikate citrusnoter fra bl.a. havtorn vil være at foretrække.

Den markante duft og smagsprofil kommer fra et af markedets højeste indhold af botanicals pr liter færdig gin.

Premium Dry Gin er lavet med 10 Botanicals heriblandt enebær, æbler, lyng, hindbærblade og havtorn, hvor størstedelen af ingredienserne er lokalt høstede på Bornholm i haver, plantager og på slotlyngen syd for hammershus.

Konceptet med Premium Dry Gin er friske lokale ingredienser samlet umiddelbart inden produktion, for at inkludere årstiderne i produktet. Dette store fokus på terroir gør denne gin ultra eksklusiv, da yngletider for fugle umuliggør sankning af urter på kommercielt plan i sommerhalvåret. 

Garner med frossen havtorn eller et par skiver frisk æble.

 

 

Produceres i partier á ca 300 stk.

Ufiltreret for maksimal aroma og smag.


PREMIUM RABARBER GIN

•BEGRÆNSET PARTI•

Premium Rabarber Gin er lavet på basis af min London Dry Gin, som efter destillation er fortyndet fra ca 71% alkohol til 40% med rabarbersaft fra KROGSHOLM FRUGTPLANTAGE ved Kongens Mark.

Rabarbersaften giver en smuk lys rød farve, en del sødme og ikke mindst den karakteristiske rabarbersmag uden at gå på kompromis med den klassiske smag af gin.

Brug den i en sommer G&T med en neutral tonic og garner med frisk rabarber og en lille Kvist rosmarin.

Produceres i partier a ca 400 stk.

Ginen er følsom over for UV-lys og kan afbleges, hvorfor den bør opbevares mørkt.


PREMIUM MORBÆR GIN LIKØR

•BEGRÆNSET PARTI•

I 2018 er der produceret 274 flasker.

Traditionel Sloe Gin er inspirationskilden til denne gin, men de gamle sorte Morbærtræer på Bornholm, nogle op til 2- og 300 år gamle kunne jeg ikke modstå at lave et lille eksklusivt parti gin likør på.

Farven og konsistens er næsten portvinsagtig fra de utrolig saftige bær som i 2 måneder har trukket på min Premium Dry Gin.

I stil er Morbær Gin likøren hen ad en Sloe gin, men med en delikat, sød, let krydret og fyldig smag af morbær og de underliggende noter af traditionel Dry Gin.

Nyd den over is eller prøv den i en Gin Fizz.

Morbær Gin Fizz:

• 4cl Premium Morbær Gin Likør

• 2cl Premium Dry Gin

•3cl citronsaft

•1,5cl sukkerlage

Shakes med is og straines i et highball glas.

Toppes med danskvand


PREMIUM AKVAVIT

Min Premium Akvavit er en klassisk akvavit på kommen og dild.

I næsen findes en klar kommen, men også lakrids og citrusnoter fra havtorn fra Høstet plantagen fornemmes. I smagen er kommen mere afdæmpet, hvor krondild og frisk bladdild træder frem.

I munden mærkes en god viskositet og let sødme som får den behagelige smag til at fylde hele munden og “renser” før næste mundfuld mad.

De primære smagsgivere suppleres af ramsløg, lakridsrod, koriander og appelsinskal som giver en kompleks akvavit med en klassisk profil perfekt til godt og klassisk smørrebrød.